Psykoterapi kan foregå hvor som helst, hvor to mennesker mødes. Det er det empatiske møde med en terapeut som forskningen viser er virkningsfuld. Jeg anbefaler at vi opholder os udendørs, da naturen i sig selv kan være helbredende at være i, men har du brug for at starte indendørs, så gør vi det.
Der kan siges meget om naturbaseret psykoterapi og der er efterhånden skrevet mange gode bøger og artikler om emnet. Der kan også siges ganske lidt, nemlig at naturen er det bærende element i terapien. Vi læner os ind i naturens favn, åbner alle sanser og ser hvad der så sker - og derfra tager terapien sit udgangspunkt.